Thingstrup Maskinstation - i hjertet af Vestjylland.

Kontakt os på tlf. 97 48 11 99

Holstebro Kommune

Nye regler i tømningsordning vedr. tunge dæksler, over 50 kg.

Holstebro Kommune har lavet nyt regulativ for fælles obligatorisk tømningsordning i Holstebro Kommune. Det nye regulativ træder i kraft 1. januar 2020.

Der er vigtige ændringer i regulativet, som du skal være ekstra opmærksom på. Ændringerne omfatter tunge dæksler.

Hvis entreprenøren skal fjerne dit dæksel, må det max. veje 50 kg. Hvis du selv er til stede, må du gerne selv fjerne dækslet og lægge det på plads umiddelbart efter tømningen. Dækslet må, af sikkerhedsgrunde, ikke fjernes inden entreprenøren kommer. Det må heller ikke erstattes af plader, paller og lignende.

Er du ikke selv til stede, og dækslet vejer over 50 kg., opkræves et tillægsbidrag til brug for specielt løfteudstyr.

Du må ikke fjerne dækslet, hvis du ikke er til stede under tømningen.

Er dækslet alligevel fjernet, lægger vi det på efter tømning, og du bliver opkrævet et tillæg for dette.

Ovenstående regler er ændret på grund af øget sikkerhed omkring åbenstående tanke – reglerne kan ikke omgås.

Vi opfordrer til, at du anskaffer et dæksel som vejer mindre end 50 kg. Så du undgår ekstra regninger eller besvær på grund af et tungt dæksel. Dækslet skal leveres af en autoriseret kloakmester og koster ca. 1.000 kr. i materialepris.

Vi varsler tømning af din tank inden for en bestemt uge. Det er desværre ikke muligt at angive et helt nøjagtigt tidspunkt for tømning af din septiktank, da der er stor forskel på, hvor lang tid en tømning tager.

Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte Vestforsyning, tlf. 9612 7400 eller pr. mail: mk@vestforsyning.dk

Vil du vide mere om tømningsordningen og det nye regulativ kan du se det på Holstebro Kommunes hjemmeside: http://www.holstebro.dk/toemningsordning

Thingstrup Maskinstation K/S

​Hvolbyvej 2 - 7570 Vemb

Tlf.: 97 48 11 99

thingstrup@thingstrup-maskinstation.dk