Thingstrup Maskinstation, er beliggende i hjertet af Vestjylland. Søren Bach Thingstrup købte sin første mejetærsker 1. juli 1957. Den begyndte han at køre ud med. De følgende år kom der flere maskiner til og næste generation blev opflasket i virksomhedens ånd. Sønnerne, Peder og Anders begyndte også at køre. I dag drives Thingstrup Maskinstation K/S og Thingstrup Landbrug I/S af Peder og Anders.
Thingstrup Maskinstation beskæftiger året rundt mellem 20 og 25 dygtige, loyale og engagerede medarbejdere. Flere har været ansat gennem mange år, og de kender rytmen i virksomheden, ligesom de løbende oplærer nye og yngre kræfter til at besidde de samme gode egenskaber, som de selv anvender i det daglige arbejde.
Virksomheden ligger stor vægt på nytænkning, efteruddannelse og engagement for at være på forkant med udviklingen inden for alle aspekter af vores arbejdsområder.
Vores medarbejdere sørger for, at der ydes god service overfor kunderne. Ligeledes er det medarbejderne, der garanterer for, at der opbygges et tillidsforhold mellem vores kunder og maskinstationen.
Thingstrup Maskinstation har altid satset på at have en effektiv og driftsikker maskinpark. Med det bedste udstyr, er vi i stand til at opnå de bedste resultater.
Dygtige medarbejdere samt en stabil og trofast kundekreds har altid kendetegnet Thingstrup Maskinstation. Faktorer som Peder og Anders Thingstrup tillægger en stor del af æren for den succes, det har været at drive virksomheden på Hvolbyvej.